Vidste du det? Det hedder partilederne i virkeligheden

LÆS OGSÅ: Her er partiledernes private kærlighed.
I løbet af den knap fire uger lange valgkamp er vi kommet på fornavn med partilederne, og vi kender nok Alex, Pernille, Mai og alle de andre.
Men en hurtig tur på Google eller CPR-registret viser, at nogle af landets mest kendte politikere har mange flere navne, end der lige er plads til på stemmesedlen eller valgplakaten. Se bare her …
Mai Villadsen – Enhedslisten

Enhedslistens ansigt udadtil har i denne valgkamp været Mai Villadsen. Ifølge hendes engelsksprogede Wikipedia-side bærer hun dog også mellemnavnet Minna, mens en tur på CPR-registret afslører, at jyden hedder Mai Sloth Villadsen.
Alex Vanopslagh – Liberal Alliance

Selv om man kunne foranlediges til at tro det, så er 31-årige Alex ikke kort for Alexander. Liberal Alliances partileders fulde navn er Alex Dominique Kristensen Vanopslagh. Efternavnet har han fra sin franske slagterfar, og politikeren er da også født i Épernay i Frankrig.
Pernille Vermund – Nye Borgerlige

46-årige Pernille Vermund har op til flere navne, som hun ikke bruger i offentligt øjemed. Hendes fulde navn er nemlig Ann Pernille Vermund Tvede. Sidstnævnte er et levn fra ægteskabet med Lars Tvede, som hun blev skilt fra sidste år.
Sikandar Siddique – Frie Grønne

De Frie Grønnes 36-årige leder bruger ikke sit mellemnavn, og således er hans fulde navn Sikandar Malik Siddique.
Franciska Rosenkilde – Alternativet

Alternativet-lederens forældre var yderste kreative, da de skulle give deres datter et navn. Hun er nemlig født Tatjana Francisca Rosenkilde Mailand, så selv med hendes "nye" fornavn har hun ændret stavemåden.
Og så kan vi tilføje, at Mette Frederiksen, Pia Olsen Dyhr, Lars Løkke Rasmussen, Jakob Ellemann-Jensen, Søren Pape Poulsen, Inger Støjberg, Morten Messerschmidt, Marianne Karlsmose og Sofie Carsten Nielsen, som altså ikke længere kan kalde sig partileder, hedder det, de hedder.
Som et kuriosum kan vi dog nævne, at De Radikales leders mor hedder Kirsten Carsten Nielsen.