Kendte1. november 2022

Flere kendte afslører: Sådan stemmer vi

Flere kendte har nu afsløret, hvor de har sat deres kryds
Flere kendte afslører, hvor deres kryds er havnet.
Flere kendte afslører, hvor deres kryds er havnet.
 Foto: Dan Mariegaard/Mikael Rieck/Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hele Danmark har i dag været ved stemmeurnerne, og flere kendte afslører nu, hvor deres kryds er sat.

Til B.T. har flere nu afsløret, hvor deres stemme er havnet, mens nogen også har været i tvivl.

Blandt den tidligere "Årgang 0 "-deltager Rachel Ellebye.

– Jeg har stemt på SF i år, fordi de fokuserer på unges trivsel, psykisk helbred og klima – tre punkter som er vigtige for mig, fortæller hun. Hun vil dog ikke afslører, hvem af SF's kandidater, hun har giet den personlige stemme.

Rachel Ellebye, der har været med i "Årgang 0" afslører, at hun har stemt på SF.
Rachel Ellebye, der har været med i "Årgang 0" afslører, at hun har stemt på SF.
 Foto: Dan Mariegaard

Anderledes åben er dj og radiovært Dan Rachlin, der slet ikke er bleg for at fortælle, at stemmen er gået til Jakob Engel Schmidt fra Moderaterne. Han mener, at "han er skarp, realistisk og indrømmer, at han ikke er fejlfri."

Mascha Vang er en af dem, er virkelig har været i tvivl, men krydset ender nok med at blive sat ved De Konservative.

Mascha Vang har været i tvivl om, hvor krydset skulle sættes.
Mascha Vang har været i tvivl om, hvor krydset skulle sættes.
 Foto: Mikael Rieck

I et Instagram-opslag fortæller tv-værten Lisbeth Østergaard, hvilken prioriteter hun vægter højst valgdagen, som hun kalder "en festdag".

"Selv er jeg gået efter et parti der sætter sundhed og sundhedsvæsnet højt. Men også klima og psykiatri. Jeg synes det er pokkers svært, og jeg kan fornemme at jeg langtfra er den eneste. For ja, børn, uddannelse, ældreområdet, økonomien, stat, Rwanda, pension, udlændingepolitik, ligeløn, landbrug og alt andet er jo også vigtigt," skriver hun.

Jim Lyngvild fortæller til B.T., at han – på trods af at være medlem af Det Konservative Folkeparti – faktisk ender med at stemme blankt, selv om han efter eget udsagn burde stemme konservativt.

Hans stemme falder heller ikke på Inger Støjberg, som han ellers har et rigtig godt forhold til.

Jim Lyngvild er medlem Det Konservative Folkeparti, meget tæt med Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, har stemt blankt og har tirsdag aften været til Venstres valgfest.
Jim Lyngvild er medlem Det Konservative Folkeparti, meget tæt med Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, har stemt blankt og har tirsdag aften været til Venstres valgfest.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Valgstederne lukker klokken 20 i hele landet, og hvordan valget forløber sig, kan du læse meget mere om på SE og HØR, der er til stede på Christiansborg og til flere af partiernes store valgfester.

Sponsoreret indhold