Reality25. oktober 2022

Chokerende drejning i “True Love”: Flere siger farvel

SPOILER: Med kun kort tid til den store finale i datingeksperimentet, vælger flere af kvinderne at afstå fra at vælge en partner til den sidste kærlighedsceremoni
Linea Sindt
Det blev en ganske rørende sidste kærlighedsceremoni for deltagerne i "True Love".
 Foto: Warner Bros. Discovery

SPOILER: Læs ikke videre, hvis du ikke ønsker afsløret, hvad der sker i de nyeste afsnit af “True Love”

Den store finale i “True Love” venter lige rundt om hjørnet, og det er ikke ligefrem jubel, der bliver udbrudt blandt de kærlighedssøgende deltagere efter den seneste kærlighedsceremoni.

Her stod kvinderne nemlig med det svære valg – vil de gå videre i konkurrencen med deres partner, bytte ham ud eller rejse hjem?

I sidste ende valgte flere af kvinderne at afstå med begrundelsen, at deres sande kærlighed simpelthen ikke var at finde i Villa Amore.

Herunder blandt andet den brunette Katrine Vaihøj, der senest dannede par med Martin Kvist.

– Jeg synes, det har været en hård dag, og det er en stor beslutning, der skal træffes. Jeg tog til Italien for at finde den sande kærlighed, og på nuværende tidspunkt har jeg fundet rigtig mange skønne mennesker, som kommer til at give mig rigtig meget i fremtiden, lyder det indledende fra Katrine.

Katrine er dog langt fra den eneste kvinde, der vælger at afstå.

Da hjertet kalder på den fortsat nyindtjekkede Jennifer, kan også hun fortælle, at det nok ikke bliver til meget mere end et venskab mellem hende og Tuan.

Det er dog på ingen måde slut med at sige farvel her.

Bryder sammen

For da den tidligere “Bachelor”-babe Linea Sindt bliver kaldt til podiet, regner de fleste muligvis med, at hun igen vil vælge Karsten, som hun for ganske nylig tog skridtet videre med.

Men usikkerheden om, hvorvidt Karsten vil hende nok, det bliver i sidste ende afgørende for Lineas valg.

Du kan se hele Lineas rørende tale i videoen herunder.

Du kan se de nyeste afsnit af “True Love” på Discovery+ allerede nu.

Sponsoreret indhold