Kendte24. oktober 2022

Nu reagerer løverne: - Hvil i fred, søde ven

Nyheden om Ilse Jacobsens død har nået ”Løvens hule”-kollega Jesper Buch
Jesper Buch er den eneste oprindelige løve i hulen.
Jesper Buch sender en sidste hilsen til løvinde Ilse Jacobsen.
 Foto: Per Arnesen

For få øjeblikke kom det frem, at Ilse Jacobsen i går sov stille ind omgivet af sin familie efter at have kæmpet mod kræft det seneste år.

Ilse Jacobsen sad side om side med Christian Stadil, Birgit Aaby, Tommy Ahlers og Jesper Buch i de første tre sæsoner af "Løvens hule". 
Ilse Jacobsen sad side om side med Christian Stadil, Birgit Aaby, Tommy Ahlers og Jesper Buch i de første tre sæsoner af "Løvens hule".
 Foto: DR/Lars E. Andreasen

Nu reagerer Ilses ”Løvens hule”-kollega Jesper Buch.

- Hvil i fred søde ven. Dit altid gode humør vil blive savnet - Tak for samarbejdet i Løvens Hule og venskabet udenfor studiet. Mine tanker går til din familie, skriver han i et rørende opslag på Instagram til et billede af Ilse iklædt pink suit og stort smil og sig selv, der planter et kys på hendes kind.

Jesper Buch og Ilse Jacobsen var sammen med Birgit Aaby, Tommy Ahlers og Christian Stadil de fem oprindelige løver og sad side om side og vurderede forretningsplaner i det populære DR-program i tre sæsoner.

Også Christian Stadil har været ved tasterne for at hylde sin afdøde ven og kollega.

I et langt opslag, som begynder med ordene "Kære Ilse" takker han for de mange gode og sjove stunder, de to har nydt sammen gennem årene både som kolleger men i særdeleshed som private venner.

- Du er allerede helt vildt savnet. Og så kom du til min fødselsdag for præcis to måneder siden - seje Ilse. I fedt pink suit, med et kæmpe smil og så deltog du to dage i træk, skriver han.

Helt som lovet mødte hun således op for at fejre Stadil til den stort anlagte 50 års fødselsdagsfestival.

Hummel-bagmanden ved, hvor han kan gå hen, hvis han vil mindes Ilse.

- Heldigvis kan man gå en tur på stranden i Hornbæk for der, sammen med vinden og vandets brusen at kunne høre din rungende stemme og latter, og mærke dit nærvær og store personlighed, skriver han i det lange opslag, inden han slutter af med at ønske hende god energi på sin videre færd.

Sponsoreret indhold