Kendte13. oktober 2022
Sara Bro er vært for partilederrunde
Sara Bro står i spidsen for partilederrunden på P4

Radioværten Sara Bro
Foto: Mikael RieckNår P4 på lørdag går i luften med sin partilederrunde, er det med den garvede vært Sara Bro i spidsen.
Hun kommer til at styre løjerne, når samtlige partiledere møder op i DR Koncerthuset for at forsvare deres standpunkter og blive grillet af DR-darlingen.
– Sara Bro står i spidsen for debatten, og hun sekunderes af "Deadline"-vært Issa Mahmoud Jeppesen. De to vil gå benhårdt efter konkrete svar fra de politiske ledere. Det hele er pakket ind i den uformelle, levende og direkte tone, som alle kender fra "Sara & Monopolet" lørdag formiddag, skriver DR.
Det er fjerde gang, DR samler partilederne til en runde på P4.
Programmet kan høres lørdag formiddag 15. oktober.