Indbrud efter indbrud: Har du set disse mænd?

Nordsjælland har den seneste tid været hærget af indbrud, og det nu fået politiet til at tage andre metoder i brug.
De beder nu om borgernes hjælp til at finde to mænd, som mistænkes for at have stået bag flere af indbruddene i området.
I en pressemeddelelse beskriver Nordsjællands Politi den ene mand som værende “34 år, 177 cm høj, spinkel af bygning med måne.”

Manden mistænkes for at have begået en række indbrud i Værløse i juli måned.
Den anden mand beskrives som værende “28 år, 182 cm høj, almindelig til muskuløs af bygning. Han har et stort ar i højre side af ansigtet og et modermærke på venstre side af halsen.”

Han mistænkes også for at have begået flere år i Værløse men også Gentofte i løbet af juli og august i år.
Indtil videre tyder politiets efterforskning ikke på, at de to mænd har arbejdet sammen, selv om det ikke kan afvises.
Til fælles har de to mænd, at de begge er fra Litauen.
Ved man noget, skal man kontakte Nordsjællands Politi på 1-1-4.