Alice Brunsø gør det igen: Viser ALT i gennemsigtig bluse

Fredag blev det stort anlagte Charity Catwalk afholdt, hvor kendisser gik modeshow for at samle ind til Legeheltene.
Og Christian Stadils hustru, 36, sørgede i den grad for at tiltrække den noble sag noget opmærksomhed.
For da hun gik på catwalken iført en midnatsblå fløjsnederdel med havfruesnit og en sort blondebluse, var bh'en dømt ude – og showets tilskuere og de fremmødte fotografer fik i den grad lov at nyde moderen til fire, som naturen har skabt hende.

Det er stjernedesigneren Jesper Høvring og kendispsykolog Sarah Zobel, der står bag Charity Catwalk, der samler penge ind til indlagte børn.
På catwalken var også kendisser som Cecilie Hother, Mille Funk, Mille Gori og mange andre – men ingen gav den dog hele (b)armen som Alice Brunsø så udsøgt gjorde det.

Det er bestemt ikke første gang, fru Stadil viser sine fortrin frem. Tilbage i 2018 troppede hun op i en yderst gennemsigtig kaftan til Ilse Jacobsens 25-års jubilæum på Hornbæk Strand.