Nyheder23. april 2012

"Big Brother"-Thomas: Frygter sammenbrud

Husets homo er lettet over at være ude, men er bange for at gå psykisk ned
Thomas røg ud af "Big Brother" i går, søndag. Nu skal han have bearbejdet indtrykkene
Thomas røg ud af "Big Brother" i går, søndag. Nu skal han have bearbejdet indtrykkene
 Foto: SBS TV A/S

I går, søndag, var det 23-årige Thomas Riis Jensens tur til at forlade "Big Brother"-huset.

Selv om de 12 uger i huset har været fede, lægger han ikke skjul på, at de næsten tre måneder i isolation har været benhårde.

- Jeg tror, jeg bryder sammen senere. Der er mange indtryk, som jeg ikke lige har fået slugt endnu, afslører den følsomme fyr over for seoghør.dk.

Læs også: "Big Brother": Cathrine taper brysterne op

Der er nu kun fem deltagere tilbage i huset, og tre uger til vinderen bliver fundet. Selv om det var tæt på, ærgrer Thomas sig ikke over at være ude.

- Jeg har det faktisk rigtig godt med at være ude. Jeg vil hellere tænke på de 12 uger, jeg fik derinde i stedet for de tre, jeg går glip af, fortæller han.

Målet for den unge fyr var nemlig ikke at løbe med den store gevinst - det var personlig udvikling.

- Jeg meldte mig ikke til det her program for at kunne kalde mig "Mr. Big Brother 2012". Jeg tog derind for at få nogle gode oplevelser og for at lære noget om mig selv , siger han.

Læs også: Umars kæreste: Savnet er værre nu

Nu har han fundet nogle nye mål, han vil forsøge at opnå.

- Nu skal jeg tilbage til mit studie, blive til noget og finde en kæreste, siger han.



Sponsoreret indhold