Anna Seneca taler ud om Bro: Derfor gik det galt
Anna Seneca og Kevin "Bro" Andreasen var på vej til at blive Danmarks nye, hotte kendispar.
Men romancen mellem "Paradise"-baben og "Sydpå"-sangeren sluttede, før det for alvor blev seriøst mellem de to.
Flere steder på de sociale medier har folk spekuleret i, hvad der gik galt mellem de to. I Sladderministeriet fortæller Anna det nu for første gang.
- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal definere det, vi havde gang i. Han satte mit hegn op, og det er jeg nødt til at tage ned igen, griner Anna, da snakker falder på romancen med Bro.
Herefter forsøger Christel Trubka, som også var gæst i Sladderministeriet, at redde sin veninde ved at tale udenom.
Men Anna får ikke lov til at slippe, og hun ender til sidst med at afsløre årsagen til deres brud.
- Jeg har intet ondt at sige om ham, vi er bare meget forskellige, siger Anna og uddyber:
- Vi lever to meget forskellige liv, han er popsanger og natteravn, jeg er mor. Han er skidesød, men han er en homie for mig.

Anna og Bro er altså stadig venner, men ikke mere end det, må vi forstå.
Paradisoen fortæller, at hun lynhurtigt blev forelsket i Kevin, men at det også gik i sig selv rimelig hurtig. Det er noget, hun har oplevet flere gange, siden hun gik fra ekskæresten Oliver Erngart.
- Det har jeg gjort et par gange nu, og jeg har lært af mine fejl. Hvis jeg stadig om seks måneder er forelsket i den næste fyr, jeg ser, så viser jeg ham frem på min Instagram, lover hun.
Du kan se hele afsnittet af Sladderministeriet med Anna Seneca og Christel Trubka i toppen af artiklen!