Nyheder27. september 2022

Elev mistede bevidstheden: Skole advarer mod farlig leg

En elev på Højdevangens Skole på Amager mistede bevidstheden, da han sammen med sine kammerater legede en farlig leg
En elev på en skole på Amager mistede bevidstheden under en farlig leg i sidste uge.
En elev på en skole på Amager mistede bevidstheden under en farlig leg i sidste uge.
 Foto: Ritzau Scanpix

I sidste uge mistede en elev fra 9. klasse bevidstheden, da han sammen med sine klassekammerater legede en farlig leg.

Det skriver TV 2, der har set den mail, der efterfølgende er blevet sendt til forældrene via Aula.

– Der har i sidste uge været en episode, hvor nogle drenge på årgangen har leget en leg, hvor man holder vejret. Det kan fremprovokere, at man besvimer, og det var tilfældet for en af drengene i sidste uge, står der ifølge TV 2 i mailen.

Episoden fandt sted torsdag på Højdevangens Skole på Amager, hvor en gruppe af skolens elever legede den farlige leg i et frikvarter. Drengen slog sit hoved, da han besvimede, og hans forældre blev derfor kontaktet. Han har det dog godt nu.

Skolelederen på Højdevangens Skole på Amager fortæller, at eleverne tilsyneladende havde fundet inspiration til legen på det sociale medie TikTok.

I brevet nævner skolen en anden sag, hvor en skoleelev legede en lignende leg.

Sagen stammer fra England og endte på tragisk vis, da offeret – en 12-årig dreng ved navn Archie Battersbee – endte i koma og døde tilbage i august.

Skolen advarer derfor på det kraftigste elever til at lege den farlige leg, der altså kan ende helt galt.

Sponsoreret indhold