“Love Is Blind”-stjerne Jessica Batten i lykkerus: Er blevet gift

Efter lidt mere end to år som par, kan Jessica Batten nu endelig kalde sin forlovede for sin ægtemand.
For efter, at hendes kæreste, Benjamin McGrath i september sidste år gik ned på et knæ, så kunne de to i sidste måned sige deres officielle “ja” til hinanden.
Det deler Netflix-stjernen selv på sin Instagram-profil.
Til billederne, der viser det nygifte brudepar stråle i sort og hvidt, skriver hun blot:
– 24.08.2022. Mr & Mrs.
Artiklen fortsætter under opslaget
Den glædelige bryllupsdag kommer kun få uger efter, at hendes forlovede i den første sæson af “Love Is Blind”, Mark Cuevas også lod sig gifte.
Artiklen fortsætter under billedet

De to havde en ganske omdiskuteret relation i programmet, da særligt Batten lod til hellere at ville danne par med en af de andre mænd i programmet, og Cuevas endte da også med at sige pænt nej tak, da de to stod foran præsten i sæsonfinalen.
Men siden har altså både hun og Mark Cuevas fundet lykken hos andre.
Jessica Batten og hendes ægtemand fandt sammen i starten af coronapandemien i 2020.