Cyron Melville blev båret af banen: Nu er der nyt

Han havde glædet sig i et halvt år til at trække i skuespillerlandsholdstrøjen og skifte de skrå brædder ud med fodboldbanen, da han sammen med en række andre kendisser i lørdags spillede UNICEF Cup i Aarhus.
Men halvvejs inde i turneringen gik det gruelig galt for "Sommeren '92"-skuespilleren, som endte i halgulvet og måtte tilses af en fysioterapeut.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Kort efter blev han hjulpet af banen og kørt til den nærmeste skadestue, og nu er der altså nyt fra den uheldige skuespiller.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Cyron gav en opdatering fra skadestuen, hvor han tilbragte adskillige timer, mens hans kendiskolleger først spillede turneringen færdig og derefter kastede sig ud i en våd tredje halvleg.
Og her afslørede skuespillerlandsholdsanføreren, hvad der sendte ham i gulvet.
- Skulle man absolut blive skadet, kunne man så i det mindste ikke blive savet godt og grundigt over af Tøffe og Graver!? Næ, en del af akillesenen røg i en top elegant soloulykke i en kamp mod netop de to. Nedtur, skriver han blandt andet i opslaget, som du kan læse i sin fulde længde herunder:
Artiklen fotsætter under opslaget ...
Han trøster sig dog med, at hans holdkammerater spillede sig til en flot placering uden deres anførere.
- Men hey, skuespillerne fik dog en flot anden plads som plaster på såret. Optur. Ish, lyder det fra Cyron Melville, som kan se frem til både hævelser og smerter de næste 12 måneder som følge af den ret alvorlige skade, han pådrog sig i den gode sags tjeneste.