Reality19. september 2022

“Love Is Blind”-Natalie Lee afslører: Derfor droppede hun Shayne

Et skænderi mellem Netflix-parret blev årsagen til, Natalie Lee sagde “nej” ved alteret. Men det er først nu, Natalie afslører, hvad der præcis skete mellem de to
Shayne Jansen og Natalie Lee love is blind
Efter flere måneders undren, kan Natalie endelig afsløre, hvorfor hun i virkeligheden sagde nej til Shayne.
 Foto: NETFLIX

Det lod til, at der var blevet skabt et stærkt bånd mellem den 30-årige Natalie Lee og Shayne Jansen, efter de to lod sig forlove i den anden sæson af Netflix-hittet “Love Is Blind”.

De to nåede da også hele vejen til alteret, men her stod det klart, at der var sket noget altafgørende, der fik Lee til at sige pænt nej tak, da præsten spurgte, hvorvidt hun ville tage Shayne som sin ægtemand.

I sæsonfinalen lød det, at Shayne skulle have kaldt Natalie for “det værste, der var sket for ham”, og at han “hadede hende”.

Men nu viser det sig, at de hårde ord kom sig af et uheldigt kig på Shaynes telefon, der angiveligt flød over med flirtende og upassende beskeder fra Shaina Hurley, der ligeledes faldt for Shayne, da de medvirkede i programmet.

Det fortæller Lee i de nyeste “After the Altar”-afsnit, der for nylig landede på Netflix.

– Der er sket ting mellem hende og Shayne, som jeg ikke har det så godt med. Beskeder på Instagram, som nu er slettet. Det skete, mens vi datede sidste år, og det er derfor, vi ikke er sammen mere, og det var mens, hun datede Christos, lyder det blandt andet fra Lee.

Artiklen fortsætter under billedet

Shayne Jansen og Shaina Hurley
Shayne Jansen og Shaina Hurley havde flere øjeblikke sammen, efter han lod sig forlove med Natalie.
 Foto: Netflix

Ifølge Lee skulle enkelte af beskederne mellem Shaina og Shayne have lydt, hvor vildt deres sexliv ville have været, hvis de to var sammen, og generelt hvordan de to ville have det, hvis de dannede par.

Beskeder, som i sidste ende fik bægeret til at flyde over for Lee, der ellers besluttede at date Shayne igen kort efter brylluppet.

– Det forsatte et par måneder. Men jeg fortalte ham til sidst, at jeg ikke elskede ham mere. Jeg tror, vi havde et meget usundt forhold, og alle løgnene.. Han er ikke ærlig, jeg stolede så meget på ham, og det ødelagde han.

Benægter alt

Shayne selv bliver i afsnittene også spurgt ind til forholdet mellem ham og Lee, hvor det lyder fra ham, at han oprigtigt troede, han havde “fundet den eneste ene”.

– Jeg kan ikke sige, at jeg ikke kan finde sammen med hende igen. Jeg troede, vi skulle giftes, lyder det ærligt fra ham.

Artiklen fortsætter under billedet

Nathalie Lee og Shayne Jansen love is blind
 Foto: Netflix

Men da Shaina til en fest for alle de tidligere medvirkende bliver gjort opmærksom på, beskederne som Lee mener at have set på Shaynes telefon, benægter hun, at hun skulle have skrevet noget som helst upassende.

Ifølge Lee skulle Shaina have skrevet om det tænkelige seksuelle forhold mellem hende og Shayne, mens hun dannede par med sin nu ægtemand, Christos.

I løbet af afsnittene mødes Shaina da også med Shayne, hvor emnet om beskederne kommer op, men også her benægter de, at de to skulle have skrevet andet end ganske passende ting til hinanden.

Sponsoreret indhold