Kongelige13. september 2022

"Bekymrende" billeder af kong Charles' hænder: Hvad sker der?!

Der florerer flere “bekymrende” billeder af kong Charles' hævede hænder og fingre. Nu forklarer en læge, hvad der formentlig er årsag til tilstanden
Flere spekulerer i, hvorfor kong Charles' hænder og fingre er SÅ hævede. nbsp;
Flere spekulerer i, hvorfor kong Charles' hænder og fingre er SÅ hævede.
 Foto: Ritzau Scanpix

For få dage siden blev han udråbt til Storbritanniens konge, og det har naturligvis betydet, at internettet er fyldt med både gamle og nye billeder af kong Charles.

Nu er der sågar begyndt at florere flere “bekymrende” billeder af kong Charles' hænder og fingre. Flere spekulerer således i, hvorfor hans hænder og fingre er SÅ hævede.

En læge, som det britiske medie Daily Star, har talt med, maner dog til ro.

Ifølge Dr Gareth Nye, der er seniorlektor ved University of Chester, er der intet farligt ved kong Charles’ hævede fingre og hænder.

At kong Charles' hænder ofte er hævede, skyldes formentlig en ufarlig tilstand, forklarer en britisk læge. 
At kong Charles' hænder ofte er hævede, skyldes formentlig en ufarlig tilstand, forklarer en britisk læge.
 Foto: Ritzau Scanpix

Han fortæller, at årsagen kan skyldes en væskeophobning (et såkaldt ødem) i hans hænder og fingre.

– Ødemer er en tilstand, hvor kroppen begynder at ophobe væske i lemmerne, ofte i ben og ankler, men undertiden også i fingrene, hvilket får dem til at hæve op, fortæller lægen til Daily Star.

– Det er en udbredt tilstand, som ofte rammer personer over 65 år, da kroppens evne til at kontrollere væskeophobning i kroppen bliver påvirket af alderen, forklarer han videre.

Lægen fortæller ydermere, at kong Charles selv kan teste, om der er tale om væskeophobning. Hvis han presser en finger hårdt på det hævede område i 15 sekunder, vil der blive efterladt et hul, hvis der er tale om et ødem.

73-årige kong Charles fotograferet tidligere på året. Her er det tydeligt, at hans hænder er hævede. 
73-årige kong Charles fotograferet tidligere på året. Her er det tydeligt, at hans hænder er hævede.
 Foto: Ritzau Scanpix

En anden forklaring på tilstanden kan være leddegigt, der også kan få kroppens lemmer til at hæve op. Den tilstand er også udbredt blandt ældre og rammer især leddene i fingrene.

– Fingrene bliver ofte stive, ømme og hævede, og selv om medicin kan afhjælpe smerten, kan hævelsen godt forblive, fortæller lægen til det britiske medie.

Kong Charles har aldrig selv afsløret, hvad årsagen til de hævede fingre er. Han har dog tidligere beskrevet sine fingre som “pølsefingre” i en royal biografi med titlen “Charles, The Man Who Will Be King" af Howard Hodgson.

Sponsoreret indhold