Sport9. september 2022

TV 2 siger nej til Claus Elming og ja til lillebror

Tv-værten Claus Elming er ikke formået at nå til enighed med TV 2
Claus Elming kommer ikke til at være at finde på TV 2 i denne omgang.
Claus Elming kommer ikke til at være at finde på TV 2 i denne omgang.
 Foto: Jesper Sunesen

NFL er tilbage på TV 2.

Og det ville give god mening, hvis det betød, at Claus Elming også var tilbage i NFL-studiet.

Men det er ikke tilfældet.

I hvert fald for nu.

For selv om TV 2 gerne ville have ham, er det ikke lykkedes de to parter at blive enige om kontrakten.

– Den økonomi og de vilkår, der er skitseret fra TV 2, kan jeg ikke se mig selv være en del af, siger Claus Elming til SE og HØR.

Det kom frem for et par dage siden, at Claus Elming ikke skulle være en del af TV 2s NFL-hold i denne omgang.

Og spørger man hovedpersonen selv, ligner det ikke umiddelbart, at der bliver ændret på det.

For frem går det i hvert fald ikke med forhandlingerne.

– De er lige så kolde som en frostvinter i Minnesota. Så jeg tror ikke, der sker noget sådan med det første, fortæller han og fortsætter.

– Men som jeg har sagt før, så er linjen åben. Og er TV 2 interesserede, skal de være velkomne til at ringe.

NFL-sæsonen begyndte i nat, og den kamp måtte Elming altså følge i eget hjem i stedet for på Kvægtorvet.

Men han kunne nu alligevel glæde sig over det meste ved NFLs comeback på TV 2.

– Jeg så hele kampen fra i nat, og det var skønt at se NFL tilbage på TV 2, og det var skønt at se Jimmy Bøjgaard min gamle makker tilbage i studiet. Studiet skal lige peppes lidt op, og så savnede jeg selvfølgelig mere popcorn på bordet, siger Elming med et grin.

Lækkede oplysninger?

I sportsverden er det nærmest en del af hverdagen, at medier får informationer omkring kontraktforhandlinger.

Men det er nu sjældent, at de oplysninger også når frem til medierne, når det gælder ansatte i mediebranchen.

Dog var det lige præcis, hvad der skete, da Claus Elming fortalte om de nedbrudte forhandlinger.

Og hovedpersonen selv havde da også fået inspiration fra sin elskede sportsverden.

– Jeg har her i foråret set, hvordan flere NFL-spillere har fået forhandlet en løn igennem ved at være helt offentlige omkring lønforhandlingerne, siger han.

Ydermere gik han også frem, fordi han mente, at han skyldte sin følgere en opklaring.

– Jeg tænkte, i stedet for at det her skulle foregå bag lukkede døre, og folk spekulerede i, hvorfor jeg ikke lige var tilbage på skærmen, så tænkte jeg, at hellere ville fortælle, at vi var i forhandlinger, og hvorfor vi ikke kunne blive enige. Og kan vi stadig ikke blive enige, så er det selvfølgelig ærgerligt.

– Men jeg ville bare gerne have, at alle som følger mig på sociale medier vidste, hvorfor jeg ikke bliver en del af det nye NFL på TV 2 lige foreløbig.

Ind med lillebror

Hvis man skal følge med i NFL i år, bliver det dog ikke uden en Elming på skærmen.

Men det er ikke Claus.

I stedet er det lillebror Jesper Elming, som er en del af TV 2s NFL-hold.

Og nej. Der er ikke snak om fejde, hvor lillebror er gået bag om ryggen.

Tværtimod.

– Jesper og jeg er bedste venner, og det har vi været siden det øjeblik, at han blev født. Så jeg har været med på sidelinjen hele vejen igennem processen. Og jeg er bare superglad for, at Jesper er tilbage på NFL, og jeg er superglad for, at NFL får Jesper som kommentator, og jeg er superglad for, at TV 2 og Jesper blev enige, siger han.

Meeeeeeeeen. Det bliver nu lidt specielt for Claus Elming, når søndagens storkamp ruller over skærmen.

– Men jeg skal være ærlig at sige, at jeg gad helt vildt gerne sidde der selv, og jeg gad helt vildt gerne sidde der på søndag. Der spiller Minnesota Viking og Green Bay Packers, og det er et arvefjendeopgør i lighed med Danmark og Sverige, og jeg ville elske at kommentere mine Vikings, når de møder arvefjenderne fra Green Bay.

Det kommer ikke til at ske.

Dog er der en allerede styr på en søndag, der ikke er helt så ringe endda.

– Jeg glæder mig til søndag. Jeg glæder mig til at sidde i sofaen, være sammen med gode venner, spise god mad og se min lillebror tilbage på TV. Det er virkelig noget, jeg ser frem til.

Sponsoreret indhold