Kendte7. september 2022

Mette Vibe Utzon fyret fra DR

47 DR-medarbejdere fik i går at vide, at de snart modtager en fyreseddel. En af dem er vært Mette Vibe Utzon
Mette Vibe Utzon
Mette Vibe Utzon.
 Foto: Birger Storm

I går kunne den højt elskede radiovært Alex Nyborg Madsen meddele, at han er en af de DR-profiler, der skal forlade mediegiganten efter endnu en fyringsrunde – på DR kaldet sindedag.

Nu fortæller også Mette Vibe Utzon, 60, til EB, at hun er en af værterne, der har fået varslet, at en fyreseddel er på vej.

– Jeg har aldrig prøvet at blive fyret før. Det er i hvert fald første gang, siden jeg var rengøringshjælp som ung, hvor jeg simpelthen heller ikke gjorde ordentligt rent, siger hun til mediet.

– Jeg har skiftet arbejdsplads masser af gange, men det her har jeg aldrig prøvet før. Så jeg blev også meget overrasket.

Mette Vibe Utzon er blandt andet kendt fra "Orientering", "Kontant", "Detektor" og "Horisont".

Sponsoreret indhold