Jens Werners hårde barndom: Jeg blev mobbet

Grimme ord og en mavepuster.

Det var den barske virkelighed, der mødte Jens Werner i skolegården dengang i 70’erne.

– Dengang var det meget unormalt, at der var en lille spinkel dreng på 14 år, som var pænt klippet og gik i andet end Levi’s-cowboybukser og badmintonsko, som man gjorde, husker Jens Werner, da SE og HØR møder ham hjemme på danseskolen i Værløse.

Til dans havde Jens lært, at det var vigtigt at være velklædt, så han havde pæne sko, bukser og skjorter på.

Og det gjorde ham til et nemt offer.

– Hvorfor fanden går du i sådan noget tøj, er du svans eller hvad? lød ordene til Jens Werner, som i dag er 58 år.

– Til at begynde med vidste jeg ikke, hvad ordet svans betød, så jeg grinede bare. Og når jeg ikke sagde nej, blev de ved, fortæller Jens.

– Hvorfor er du så pænt klippet bøsserøv? gjaldede de andre børn.

Reddet af dansen

Selv om Jens Werner efterhånden forstod, hvad de andre mente med deres drillerier, og han selv vidste, at det ikke hang sådan sammen, turde han ikke forsvare sig selv.

– Jeg kunne ikke sige: “Fuck dig, du får en på siden af hovedet”.

Jeg var lille og spinkel og havde spaghettiarme. Så jeg gik hjem til min mor, og så sagde hun: “Det skal du ikke finde dig i, gå du op og træn din dans”, mindes Jens Werner.

I danselokalet var der ingen, der kiggede skævt til Jens.

De kiggede derimod imponeret på ham, når han hoppede i danseskoene.

– Det blev min redning, og derfor hedder min bog “Dansen blev min redning”, forklarer Werner.

Han begyndte allerede at danse som fireårig og i midten af hans teenageår blev han bevidst om, at det var den vej han ville gå.

– Jeg blev afhængig af træningen og dansen og det frirum, som dansen og musikken giver mig, den dag mine forældre fortalte mig, at de skulle skilles, lyder det fra “Vild med dans”-dommeren.

Efter han havde fået den triste besked ved aftenmåltidet, tog han sin knallert og kørte ned i træningslokalet.

– Der fandt jeg ud af, at hvis et stort problem meldte sig hos Jens privat, så kunne jeg få afløb inde i dansens verden, hvor de private problemer ikke findes.

– Og sådan foregår det stadig.

Anette gav mod

Men for 22 år siden kom der et menneske ind i Jens Werners liv, der gav mere glæde og færre dårlige tanker.

Nemlig Anette, som han i dag er gift med.

– Hun har lært mig og givet mig modet til at være mig – og stå ved den jeg er.

Så må andre, som jeg ikke har kærlighed til og fra eller et nært venskab med, synes og sige, hvad de vil.

Det rører mig ret lidt i dag. Det gjorde det meget mere tidligere, siger Jens Werner.

I hans voksne liv har han også oplevet at folk har kaldt ham svans eller bøsse. I dag forstår han hvorfor.

– Når mænd er forfængelige, som jeg godt ved, at jeg er, så er der nogle, der misforstår det.

– Når man samtidig går op i detaljer og har et kropssprog som er dansabelt og mere flagrende end andre, ligesom jeg har. Plus at jeg har en stemmeføring, som er oppe i en højere oktav, så oversætter nogle det med, om jeg er homo, mener Werner.

– Det har jeg det fint med, for jeg ved 100 procent med Anettes opbakning, hvem jeg er, og jeg står ved den, jeg er.

– Så nu er jeg fløjtende ligeglad, fastslår den populære dansedommer.