Utilpasset teenager fra tv-programmet "Beyond Scared Straight" er fundet død

En tragisk hændelse har fundet sted i en efterladt lejlighed i Californien.
Her blev den kun 24-årige Ashley Tropez fundet død.
Ifølge TMZ har politiet anholdt en kvinde, der er mistænkt for drab på den 24-årige kvinde.
Ashley Tropez blev fundet fredag i Victorville i Californien. Hun led angiveligt under traumatiske skader.
I 2011 var Ashley Tropez medvirkende i tv-serien "Beyond Scared Straight", der kørte til 2015. I programmet blev den dengang 17-årige Ashley Tropez placeret i et fængsel i tre dage sammen med indsatte og teenagere, der havde brug for at se virkeligheden i øjnene.
Oplevelsen i fængslet skulle få de unge til at vælge en anden vej i livet end kriminalitet og stoffer.

På grund af Ashley Tropez' store temperament husker mange også hende fra showet, og derfor er nyheden om den 24-åriges død blevet delt flittigt på sociale medier.
Desværre har 24-årige Ashley Tropez ikke længere mulighed for at redde sig selv ud af den kriminelle løbebane.
Kvinden, der er anholdt for drabet på Ashley Tropez, hedder Alexis Call. Politiet mistænker, at Alexis og Ashley havde besat og bosat sig i lejligheden, de opholdt sig i, før den tragiske hændelse fandt sted.