Jonas Vingegaard kommer ikke til VM i cykling

Mange havde håbet at se Danmarks største cykelstjerne ved årets verdensmesterskab.
Men det kommer ikke til at ske.
Jonas Vingegaard er nemlig ikke blandt den danske landstræner Anders Lunds udvalgte.
Det frem fremgår af unionens pressemeddelelse (link fjernet) mandag morgen, hvor det fulde danske mandskab er blevet offentliggjort.
Og her var den danske Tour de France-vinder ikke iblandt. Det skyldes, at Vingegaard selv har meddelt, at han ikke står til rådighed.
Man havde håbet, at VIngegaard kunne overtales. Men sådan gik det ikke.
Landstræneren manglede at udtage fire ryttere til det kommende VM i Australien.
Tidligere havde landstræneren udtaget Mattias Skjelmose, Jakob Fuglsang, Søren Kragh og Magnus Cort.
Mens de sidste fire ryttere, som har fundet vej til truppen er Alexander Kamp, Michael Mørkøv, Mikkel Honoré og Mikkel Bjerg.
Dog er det næppe grundet præstationerne, at Vingegaard ikke melder sig klar.
Årets VM-rute er ikke blandt de hårdeste ruter, og derfor er den for nem til, at Jonas Vingegaard for alvor kan være med.
Han ønsker det så hårdt som muligt. Og det er ikke tilfældet her.
Derfor kan det tænkes, at det er årsagen til, at Vingegaard ikke skal med til VM.
Verdensmesterskabet køres fra d. 18. til 25. september.