Moderna sagsøger Pfizer for at kopiere

Vaccineselskabet Moderna har netop sagsøgt Pfizer/BioNTech.
Selskabet mener nemlig, at konkurrentselskabet har kopieret en af deres teknologier.
Det skriver Moderna i en pressemeddelelse.
– Vi mener, at Pfizer og BioNTech ulovligt kopierede Modernas opfindelser, og de er fortsat med at bruge dem uden tilladelse, lyder det fra Modernas Chief Legal Officer Shannon Thyme Klinger i meddelelsen.
Nærmere bestemt er det den såkaldte MRNA-teknologi, som Moderna mener, at Pfizer/BioNTech har kopieret.
Denne er blevet brugt i forbindelse med de mange coronavacciner, da Moderna hævder, at de udviklede teknologien lang tid før coronapandemien fandt sted.
– Vi anlægger denne sag for at beskytte den innovative mRNA-teknologiplatform, som vi var banebrydende for, investerede milliarder af dollars i at skabe og patenterede i løbet af tiåret forud for COVID-19-pandemien, lyder det fra Modernas Chief Executive Officer Stéphane Bancel.
Ifølge Moderna begyndte de allerede at udvikle teknologien i 2010.