Snoop Dogg skal lave børnefjernsyn

Det er nok ikke lige børnefjernsyn, man forbinder med den kendte stjernerapper Snoop Dogg.
Men ikke desto mindre er det det, rapperen nu har givet sig kast med. Manden bag store hits som "The Next Episode", "Drop it Like it's Hot" og "Gin & Juice" skal lave indhold til børn på YouTube.
Det skriver NBC News.
Serien får navnet "Doggyland – Kids Songs og Nursery Rhymes" og handler om en flok hunde, som synger, danser og rapper og lærer "sociale, følelsesmæssige og kognitive færdigheder for børn op til otte år", lyder det i en pressemeddelelse.
Karaktererne i serien er Wags, Chow Wow, Bow Wizzle, Yap Yap og Barks-A-Locks.

Snoop Dogg lægger selv stemme til Bow Wizzle.
– Som far, bedstefar og amerikansk fodboldtræner gennem længere tid har det altid været vigtigt for mig at opbygge et positivt og uddannende miljø for alle børn, fortæller rapperen.
Og ikke nok med at Long Beach-rapperen nu laver børnefjernsyn, han vil også lave et album til "Doggyland", som får samme navn.
Der er allerede fire episoder tilgængelig på YouTube.