Streaming28. juli 2022

Netflix bekræfter: Der kommer MEGET mere "The Gray Man" med Ryan Gosling

Ryan Gosling-fans har en række solide actionfilm at se frem til. Streamingtjenesten har nemlig givet grønt lys til et "The Gray Man"-univers
Ryan Gosling spiller hovedrollen i "The Gray Man" - den dyreste Netflix-film nogensinde.
Ryan Gosling spiller hovedrollen i "The Gray Man" - den dyreste Netflix-film nogensinde.
 Foto: Netflix

Netflix har officielt fået sin helt egen version af Jason Bourne.

Det er nemlig blevet bekræftet, at Ryan Gosling, der har hovedrollen i det nye actionbrag "The Gray Man", skal have fornøjelsen af at spille karakteren Sierra Six i to yderligere film.

Det betyder, at "The Gray Man" officielt er blevet til en franchise, og fans kan derfor se frem til både en kommende sequel og en prequel-film med Ryan Gosling.

"The Gray Man", som er instrueret af Joe og Anthony Russo ("Avengers: Endgame") havde premiere på streamingtjenesten d. 22. juli, og siden da har filmen vist sig at være en massiv seersucces.

Ifølge Netflix har filmen sneget sig ind på tjenestens ugentlige top ti i 93 lande, mens Gosling og co. dominerer førstepladsen i intet mindre end 84 lande.

"The Gray Man" har den seneste uge været den mest sete Netflix-film i 84 lande.
"The Gray Man" har den seneste uge været den mest sete Netflix-film i 84 lande.
 Foto: Netflix

Også herhjemme i Danmark har filmen formået at indtage førstepladsen over de mest sete film.

Selvom "The Gray Man" ikke just har scoret blændende anmeldelser og kun sniger sig op på en IMDb-rating på 6,6, så har filmfans på Rotten Tomatoes alligevel givet filmen en score på 90 %.

Dyreste Netflix-film nogensinde

Der er god grund til at tro, at Netflix må være noget nær tilfredse med, hvordan publikum verden over har taget imod filmen.

Den deler nemlig førstepladsen som den den dyreste Netflix-film nogensinde sammen med actionbraget "Red Notice" fra 2021.

Ana de Armas, der snart kan opleves i Marilyn Monroe-filmen "Blonde", spiller også med i "The Gray Man".
Ana de Armas, der snart kan opleves i Marilyn Monroe-filmen "Blonde", spiller også med i "The Gray Man".
 Foto: Netflix

200 mio. dollars eller 1,5 mia. kroner har filmen kostet at skrue sammen.

Filmens to hovedrolleindehavere, Ryan Gosling og Chris Evans, har eftersigende trukket 20 mio. dollars hver hjem for deres medvirken.

Udover Gosling, Evans og Ana de Armas medvirker kendisser som Billy Bob Thornton, Jessica Henwick, Alfre Woodard og "Bridgerton"-stjernen Regé-Jean Page også.

"The Gray Man" kan streames på Netflix.

Se traileren til "The Gray Man" her:

Sponsoreret indhold