Sport24. juli 2022

Vingegaard vinder touren: Mor og far følger med fra Danmark

Forældrene er stolte af at følge deres søns fantastiske bedrifter i det franske
Mens kæresten Trine, datteren Frida og svigerfamilien er i Paris sammen med Jonas Vingegaard, holder forældrene en fejring for sønnen hjemme i Danmark. nbsp;
Mens kæresten Trine, datteren Frida og svigerfamilien er i Paris sammen med Jonas Vingegaard, holder forældrene en fejring for sønnen hjemme i Danmark.
 Foto: Ritzau Scanpix

Claus og Karina Vingegaard fra Hillerslev ser man ikke meget i medierne, på trods af deres søn nok er den dansker, vi alle taler om for tiden.

De elsker ikke rampelyset, men de er både glade og stolte over deres søn Jonas Vingegaard, der lige nu skriver historie for danskerne i Tour de France.

Men selvom de ikke er meget for opmærksomheden, har de i dag alligevel udtalt sig til lokalmediet TV Midtvest, hvor de fortæller, hvordan de følger sønnens sidste etape i touren i år.

Tager til København

I dag er forældrene nemlig tjekket ind på et hotel i København, hvor de vil følge med i den sidste etape. De har flere ting, de skal nå i hovedstaden de kommende dage.

Blandt andet skal de skal besøge både Go’ Morgen Danmark og Aftenshowet, mens de også planlægger at følge sønnen helt tæt, når han på onsdag officielt skal fejres på Rådhuspladsen.

De begynder dog allerede at fejre sønnens præstationer i dag. Claus og Karina Vingegaard skal spise noget god mad og fejre sejren sammen med Ole Iversen, der er formand for Thy Cykle Ring og har fulgt Jonas Vingegaard siden begyndelsen af hans karriere.

Sponsoreret indhold