Jonas' mor: - Han gav sejren væk i dag
Vingegaards vej til sejren
Det bliver på distancen, at Jonas Vingegaards forældre oplever, at sønnen - hvis alt går efter planen - i morgen vinder Tour de France.
Men stoltheden kender ingen afstand, fortalte forældrene for kort tid siden i et rørende interview med TV 2.
20. etape: Vingegaard fløj igennem
- Det er så fedt at se, at han er så god til det i dag, siger faderen Claus Rasmussen.
- Det er helt ekstremt, hvad vi har været vidne til her.
Det er så fedt at se
Jonas Vingegaards far
Og moderen Karina Vingegaard er enig.
- Det er vildt. Og vi er glade for, at folk bakker op på den måde, siger hun om den lokale fest hjemme i nordjyske Hillerslev.
- Han har vundet Tour de France. Men det er helt vanvittigt.
- Man sidder bare i det og bliver bevæget. Der er ikke ord, som kan beskrive det.
Moderen har også et godt bud på, hvorfor Jonas ikke løb med etapesejren i dag. Han tabte med vilje til holdkammeraten Wout van Aert, mener hun.
- Jeg tror, at han gav sejren som tak for hjælpen. Sådan så det ud for mig.
- Ellers havde han ikke sat farten ned. Han gav den etape til Wout van Aert.