Gustav Salinas og kæresten i lykkerus: Tager stort skridt sammen

I september sidste år kunne den tidligere realitystjerne Gustav Salinas afsløre, at han havde fundet sammen med sin ekskæreste, Niels Goido.
De to gik ellers fra hinanden fire år tidligere, men skæbnen ville altså, at Gustav og Mulle igen skulle forenes.
Siden er kærligheden mellem parret kun blomstret, og nu har de to valgt at tage et stort skridt i forholdet.
– Vi er verdens lykkeligste par. For i dag er en meget stor dag for os, da vi har købt en bil, skriver han indledende til opslaget, der i sandhed viser, hvor glade de to er for deres nyeste køb.
– For Mulle og jeg betyder det meget, da vi nu føler, at det er blevet rigtig seriøst. Det er vores første store ting, vi køber, skriver han videre.
Artiklen fortsætter under opslaget
At parret nu har valgt at købe en bil er dog langt fra den eneste store ting, som de to på det seneste har besluttet sammen.
I sidste måned kunne Gustav nemlig glædeligt afsløre, at kæresteparret snart ville udvide familien med endnu et medlem. De to har nemlig købt en hund.
Artiklen fortsætter under billedet

Hunden, der har fået navnet Bella, får Gustav og kæresten lov til at hente på søndag – i deres nye eldrevne Mercedes.