Sebastian Klein afslører sin dårligste vane: Indtager det i ”svinske mængder”
Sebastian Klein, naturformidler, fugleekspert og tv-vært, runder et af de helt skarpe hjørner i dag.
Og på dagen hvor han fylder 50 år, indrømmer han i et interview i Politiken, at det føles ganske anderledes end da han kunne puste 40 lys ud.
Men han indrømmer også andre ting undervejs.
Den søde, røde
For eksempel viser det sig, at den erfarne børnevært og forfatter, har en helt særlig last. Han kan ikke få nok af cola.
– Det her bliver mellem os og dem, der læser med. Jeg drikker utroligt meget ... cola. Jeg kan ikke fortælle hvor meget, for jeg forsøger hele tiden at begrænse det. Men vi taler svinske mængder. Og det er selvfølgelig den søde, røde med alt sukkeret i, fortæller han, da han bliver spurgt til sin ”dårligste vane”.
Måske er det dog ikke det mest usædvanlige produkt, som Sebastian Klein her erklærer sig storforbruger af.
Efter en måling foretaget i 2020 kunne Kræftens Bekæmpelse slå fast, at hver husstand herhjemme i gennemsnit hiver 86 liter sodavand med hjem hvert år.
Det var 19 liter mere end ti år forinden.
Sebastian Klein ser også tilbage på de ting, han husker om sin berømte skuespillerfar, Jesper Klein, der døde i 2011.
Vil altid gøre ondt
For eksempel reflekterer han muntert over, at han af faren lærte, hvordan man bedst løser praktisk arbejde: Ved at gribe knoglen og ”ringe til en mand”, der kunne fixe ting.
Anderledes hårde ting husker han også – om især farens bortgang.
Sebastian indleder denne del med at forklare, at han har begået frygtelige fejl, som er både pinlige og grusomme.
– En af dem er, at jeg ikke var der, da min far døde. Han lå på hospice, og vi vidste godt, at det kun gik én vej. Da jeg spurgte sygeplejersken, om det var nu, svarede hun nej. Der kunne gå meget længere tid. Så jeg tog hjem for at lave mad til mine børn. Men så ringede de og sagde: »Nu er det nu«, fortæller han, og fortsætter:
– Jeg kørte som død og helvede, men ankom, fem minutter efter han døde. Det vil altid sidde i mig et sort, beskidt sted i hjertet, for jeg skulle jo bare være blevet der, men man ved aldrig, hvor længe der går. Jeg sad der så længe. Og så i det øjeblik jeg ikke gjorde, skred han, den gamle skid, og tog fusen på mig. Det vil nok altid gøre ondt et sted inden i mig.