Kendte19. juli 2022
Koldskål har aldrig været dyrere: Vi spiser millioner af liter
Salget af koldskål slår nye rekorder, selvom vi skal betale dyrt for den læskende spise

Koldskål findes som bekendt i mange versioner. Både som en mere tarvelig udgave fra en karton. Eller som her i luksusudgaven fra restaurant Peder Oxe i København.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau ScanpixDet kan godt være, at danske forbrugere har strammet den økononomisk livrem ind. Men på et område sidder dankortet løst. Nemlig ved køledisken med koldskål.
Ifølge nye tal fra Arla slår salget af den læskende spise nye rekorder i år. Det skriver selskabet tirsdag i en pressemeddelelse.
"Alene i maj måned spiste vi danskere knap 3.000.000 liter koldskål."
"Det svarer til 550.000 liter mere end sidste år," lyder det fra mejeriselskabet.
Alene i maj måned spiste vi danskere knap 3.000.000 liter koldskål
Arla
Og 2022 kan samlet ende som et rekordår. Sæsonen for koldskål er nemlig begyndt tidligt i år:
"I både marts, april og maj slog koldskålstallet rekord."
"Vi har haft en så stor lyst til koldskål, at det aldrig er set tidligere."