Frank forsvandt i torsdags: Finder udbrændt bil
SENESTE: Fire anholdt for at dræbe Frank - mangler stadig liget
Siden torsdag aften har der ingen livstegn været fra 40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen. Og nu har politiet så fundet en varebil, der kan være Franks.
Da Frank forsvandt skete det i en hvid Mercedes Benz Vito varebil med registreringsnummeret BB 23488.
Bilen har teksten "Munch" på dørene.
I dag blev netop en udbrændt bil af mærket Mercedes Vito fundet på Gl. Fjellerupvej ved Vivild mellem Randers og Grenå.
"Vi kan ikke for nuværende udelukke, at bilen er identisk med den efterlyste varebil, som Frank var kørende i," skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Politiet er derfor interesseret i at høre fra vidner, der ved noget om bilen. Eller som har kendskab til, hvor Frank Nørgaard befinder sig.
Man kan som altid kontakte politiet på telefon 114.