Drake i KÆMPE kovending: ER blevet anholdt i Stockholm

Torsdag i sidste uge opstod der rygter om, at den canadiske hitmager Drake, 35, var blevet anholdt på den stockholmske natklub Berns.
Anklagen lød på, at "Hotline Bling"-stjernen var anholdt for besiddelse af cannabis, og hurtigt begyndte hashtagget #FreeDrake at trende på de sociale medier.
Drakes team var dog hurtigt ude at sende en dæmper for rygtemøllen: De afviste på det kraftigste over for The Hollywood Reporter, at Drake skulle have været i clinch med lovens lange arm.
Men på sin egen Instagram løfter Drake nu selv sløret for, hvordan det står til med ham og det svenske "polisen".
I en billedekarrusel på Drakes Instagram, gemmer der sig i foto nr. tre nemlig et krøllet dokument, som Drake nu altså er i besiddelse af.
"Information til dem, der er mistænkt for en forbrydelse og efterfølgende tilbageholdt", lyder overskriften på dokumentet fra Polisen.
Det svenske politi vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men har tidligere udtalt til Aftonbladet:
– Politiet i Stockholm laver narkotjek 365 dage om året, men om vi har lavet nogen kontrol på denne natklub eller ej, og om en kunstner er blevet anholdt eller ej, svarer vi ikke på.