Kendte13. juli 2022

Få måneder efter skilsmisse: Nu viser ABBA-stjernen Bjørn Ulvaues ny kæreste frem

Ved en musical-premiere viste 77-årige Bjørn fra ABBA sin nye kærlighed frem
Tirsdag den 12. juli viste Bjørn Ulvaues sin nye kæreste frem på løberen i Stockholm - kun fem måneder efter sin skilsmisse
Tirsdag den 12. juli viste Bjørn Ulvaues sin nye kæreste frem på løberen i Stockholm - kun fem måneder efter sin skilsmisse
 Foto: Ritzau Scanpix

De var gift i intet mindre end 41 år, den svenske musiker fra det udødelige hitband ABBA, Bjørn Ulvaues og Lena Ulvaues.

Efter deres skilsmisse i februar skulle der ikke gå længe, før den 77-årige ABBA-stjerne fandt kærligheden igen. Den nye kæreste - Christina Sas, der også arbejder med musik - havde han med på den røde løber, da der var premiere på musicalen ”Pippi på Cirkus” i Stockholm.

Det skriver sitet Hänt.

– Det er min partner Christina, sagde Bjørn, der som bekendt tidligere har været gift med sin bandkollega i ABBA, Agnetha Fältskog, før han fortsatte:

– Vi har datet et stykke tid, og jeg følte, det ville være rart at tage hende med til denne begivenhed. Så det er første gang, vi er ude sammen.

ABBA-Bjørn fortalte videre, at de to kun har kaldt sig kærester i kort tid.

Siden sin skilsmisse har Ulvaues haft travlt med sin musik – på en måde. ABBAs show ”The ABBA Voyage” havde premiere for en måned siden i London, og her var hele banden samlet efter mange år.

Showet er dog ikke traditionelt, idet de fire ABBA-ikoner kun er på scenen i form af hologrammer.

Næste projekt på programmet har for Bjørn Ulvaues således været den aktuelle Pippi-musical, som han har komponeret musik til.

Sponsoreret indhold