Kendte9. juli 2022

Stor lykke! Kirsten Dunst er blevet gift

Efter seks år sammen er Hollywood-stjernen blevet gift med Jesse Plemons
Kirsten Dunst
Skuespilparret kan nu kalde sig mand og kone.
 Foto: MEGA

Efter seks år og to børn sammen er det nu sket.

Page Six fortæller, at skuespillerne Kirsten Dunst og Jesse Plemons er blevet gift. Brylluppet er blevet bekræftet af en talsperson for Dunst.

– Jeg kan blot bekræfte, at de er blevet gift. Yderligere detaljer gives ikke, lyder det.

En kilde fortæller til Page Six, at parret blev gift sidste weekend på luksusresortet GoldenEye i Ocho Rios på Jamaica.

40-årige Dunst og 34-årige Plemons mødte hinanden i 2015, da de spillede et ægtepar i tv-serien "Fargo".

De begyndte dog først at date i 2016, efter Dunst havde brudt med sin daværende kæreste Garrett Hedlund.

Parret har sammen sønnerne Ennis og James Robert, der kom til verden i henholdsvis 2018 og 2021.

Sponsoreret indhold