Legetøj tilbagekaldes: Risiko for kvælning
Hvis du har købt legetøjsbiler for nylig, er det en god idé at læse med her.
Mandag har Sikkerhedsstyrelsen nemlig tilbagekaldt et parti af legetøjsbilerne "Gear 'N' Go Breakdown" fra Salling Group.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen på Twitter.
Tilbagekaldelsen kommer, efter at en dokumentkontrol har vist, at produktet har en eller flere mangler i indretningen, dokumentationen eller mærkningen.
Herudover skriver styrelsen, at der er risiko for kvælning for børn under 3 år, da dele fra produktet kan rives af.
– Advarsel! Legetøjsbilerne Gear 'N' Go Breakdown fra Salling Group tilbagekaldes, da der er risiko for kvælning ved løse smådele, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen.
Har man købt legetøjsbilerne, opfordres man til at stoppe med at bruge det, ligesom det anbefales, at man leverer produket tilbage til butikken, hvor det er købt.
Kunder kan få deres penge tilbage uden kvittering.