Politiet: Her er de dræbte
Flere dræbt i Fields
Politiet har for kort tid siden fortalt mere om de tre dræbte fra skyderiet i Field's søndag.
Der er tale om en 17-årig dansk mand, en 17-årig dansk kvinde og en 47-årig mand af russisk afstamning, som er bosiddende i Danmark.
Fire personer er alvorligt sårede og i kritisk tilstand.
Her er der tale om to danskere, nemlig en 40-årig kvinde og en 19-årig kvinde.
Kendt i psykiatrien
Politiet kan ikke på nuværende tidspunkt finde noget, der tyder på, at skyderi i København var terror.
Den mistænkte var derimod kendt i psykiatrien, oplyser politiet.
To svenske statsborgere er ligeledes alvorligt såret af skud. Her er der tale om en 50-årig mand og en 16-årig kvinde.
Hertil kommer en række andre borgere, der har fået mindre skader under flugten fra gerningsmanden. Her er der dog ikke tale om skader fra skud.