“Årgang 20”-parret Maria og Nikolaj er blevet forældre til to: Nu afslører de navnet

Den lille familie på tre gik for ganske nylig til fire, da “Årgang 20”-parret Maria Skødt og hendes ægtemand, Nikolaj Bek blev forældre til endnu en lille datter.
Det afslørede den 29-årige Maria i sidste uge på sin Instagram.
– Velkommen til verden lille menneskebarn, skrev hun blot til billederne, hvor hun og manden kunne ses nyde den første stund med deres lille ny.
De to afslørede dog ikke, hvad familiens nyeste medlem skulle hedde.
Det har Maria dog ændret på nu, efter hun torsdag eftermiddag kunne dele et nyt billede af familiens mindste.
– Mathilde, skriver hun blot til billedet, hvor datteren ligger sødt og sover.
Artiklen fortsætter under opslaget
Afsløringen af navnet kommer i kølvandet på, at den lille familie forleden kunne fortælle på Instagram, at “Årgang 20”-holdet nu havde været forbi og lavet de første optagelser af dem som en familie på fire.
For udover den nybagte datter, Mathilde, så er parret også forældre til datteren Solvej, der jo altså kom til verden i 2020.