Kendte24. juni 2022

Influencer Niece Waidhofer er død: Blev 31 år

Det var et bekymret familiemedlem, der fandt hende og tog kontakt til politiet
Influencer
Niece Waidhofer var særligt kendt for at dele ud om hendes mentale helbred.
 Foto: Instagram @niecewaidhofer

Model og influencer Niece Waidhofer er død. Hun blev kun 31 år gammel.

Det bekræfter hendes familie over for TMZ.

– Desværre tog Niece sit eget liv efter en lang kamp med psykiske problemer, fortæller familien.

Niece Waidhofer var særligt kendt på sin Instagram-profil, hvor hun havde lige knap 4,2 millioner følgere.

På profilen fortalte hun åbent om sine personlige problemer, og derfor var der også flere af hendes trofaste følgere, der slog alarm, da hun i ugerne forinden hendes død havde slettet utallige opslag på profilen.

Den populære influencer og model blev fundet død på sin adresse af et bekymret familiemedlem.

– Niece var mere end hendes kampe. Hun var smuk og venlig, følsom og sjov, kreativ og talentfuld, generøs og medfølende, tankevækkende og udfordrende, siger familien og fortsætter:

– Selv om det er så meget smertefuldt at sige farvel, trøster vi os med at vide, at hun er genforenet med sin far, sine tre bedsteforældre, sin onkel Rusty og sin elskede Puff; og at hun nu er fri til at være sig selv og endelig i fred.

På sociale medier sørger flere af Niece Waidhofers følgere over dødsfaldet.

En skriver blandt andet: – Hun var en af mine yndlingspersoner at følge på Instagram, mens en anden skriver: – Det er så ufatteligt trist.

Sponsoreret indhold