Reality16. juni 2022

Voldtægtsdømte Markus Nikolai Grønberg ændrer forklaring

Den norske “Paradise Hotel”-deltager Markus Nikolai Grønberg, der er tiltalt for voldtægt og seksuel omgang med børn, ændrer nu sin forklaring
Markus Nikolai Grønberg er norsk realitydeltager.
Markus Nikolai Grønberg er norsk realitydeltager.
 Foto: Rød løper

I januar blev han idømt fire år og fem måneders fængsel, erklærede sig uskyldig og ankede straks dommen.

Nu ændrer 23-årige Markus Nikolai Grønberg, der er tidligere vinder af det norske “Paradise Hotel”, forklaring i sagen mod ham, hvor han er tiltalt for at skaffe sig adgang til seksuel omgang med vold og for at have seksuel omgang med en mindreårig.

– Min klient nægter stadig at have haft seksuel omgang med den forurettede, og på væsentlige punkter er forklaringen den samme. Det stemmer imidlertid, at min klient delvist har ændret sin forklaring, men det handler om detaljer, siger paradisoens forsvarsadvokat, Heidi Reisvang, til norsk Se og Hør.

– Første gang, han aflagde forklaring i sagen, var halvandet år efter det påståede overgreb. I forbindelse med ankesagen har vi begæret nye tiltag i efterforskningen, som har gjort, at politiet har opdaget, at en række beskeder i sagen var lagt ind med fejl i tidspunkterne, uddyber forsvareren.

Artiklen fortsætter under billedet …

Markus Nikolai Grønberg i "Paradise Hotel - Norge" sæson 14, som efter hans dom er blevet fjernet fra Viaplay. Allerede under optagelserne var sagen under efterforskning, uden produktionen vidste det.
Markus Nikolai Grønberg i "Paradise Hotel - Norge" sæson 14, som efter hans dom er blevet fjernet fra Viaplay. Allerede under optagelserne var sagen under efterforskning, uden produktionen vidste det.
 Foto: Viaplay

Hun forklarer, at de fejlindtastede tidspunkter for beskederne i sagen kan forvirre, når den tiltalte forsøger at huske hændelsesforløbet.

Der er tale om beskeder sendt mellem Markus Nikolai Grønberg og en af hans kammerater på aftenen for episoden, hvor han skriver, at han står ved busstoppestedet, men vil tage en taxa ind til byen.

– Generelt kan jeg sige, at hvis man får præsenteret forkerte oplysninger som sandheder under et afhør eller i sagsdokumenter, så kan det få betydning for forklaringen. Det kan naturligvis også have betydning for, hvordan man husker situationen så lang tid efter.

Beskederne mellem Markus Nikolai Grønberg og hans kammerat blev præsenteret som at have været sendt ved midnat, men det viser sig, at korrespondancen først fandt sted to timer senere.

Artiklen fortsætter under billedet …

Også i Danmark er en paradiso blevet dømt for voldtægt og knytnæveslag: Færøske Teitur Skoubo, der i øjeblikket er varetægtsfængslet efter at have anket sin dom på to år og seks måneder. Markus Nikolai Grønberg har fået fire år og fem måneder, da offeret var mindreårig. Derudover skal han betale 170.000 norske kroner (cirka 120.500 danske kroner) i erstatning til den forurettede.
Også i Danmark er en paradiso blevet dømt for voldtægt og knytnæveslag: Færøske Teitur Skoubo, der i øjeblikket er varetægtsfængslet efter at have anket sin dom på to år og seks måneder. Markus Nikolai Grønberg har fået fire år og fem måneder, da offeret var mindreårig. Derudover skal han betale 170.000 norske kroner (cirka 120.500 danske kroner) i erstatning til den forurettede.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Politiet har også fundet beviser på, at realitydeltageren bestilte en taxa klokken 2.05 den nat.

– Pludselig giver tingene mere mening for mig. Jeg har timet taxaen sådan, at det passede med det tidspunkt, hun (forurettede, red.) skulle med bussen, forklarer Markus Nikolai Grønberg i retten ifølge norsk TV 2.

Under afhør har han forklaret, at han forlod lejligheden samtidig med sin kammerat. Han har også fortalt, at han tog en taxa hjem fra byen alene, hvilket viste sig at være løgn.

– Jeg må have blandet mine erindringer sammen. Jeg har boet der hele livet og altid taget bussen. Og det er tit, jeg har taget en taxa hjem fra byen, forklarer paradisoen.

Ifølge den forurettede 14-årige pige gjorde hun modstand over for Markus Nikolai Grønberg, hvorefter han slog hende to gange i ansigtet med knyttet næve.

Han nægter på nogen måde at have været fysisk med eller overfor hende og erklærer sig altså uskyldig i begge anklager.

Sagen har flere ligheder med Teitur Skoubos voldtægtssag.

Teitur Skoubo er også vinder af "Paradise Hotel" og har ligesom Markus Nikolai Grønberg været skyld i, at sæsoner af programmet er blevet fjernet fra Viaplay.

Derudover er de begge dømt for at have slået med knytnæve i ansigtet og har begge modtaget en fængselsdom, som de har anket til landsretten.

Læs mere om Teitur Skoubos sag her.

Sponsoreret indhold