AC fra "Bachelor": Kasper er IKKE min plan B

– Jeg er her for dig.
Sådan siger AC Tarp til Philip Geisler Berg i et af de tidlige afsnit af “Bachelor”. Men i dagens nyeste bliver hun droppet af selv samme Philip – og så er gode råd dyre.
Men kort efter ser vi hende smigre sig ind på Kasper Skak i stedet – og det kunne godt tyde på, at han er hendes plan B.
Det er dog ikke sådan, det forholder sig, siger AC Tarp til SE og HØR:
– Jeg havde også griner over det, da jeg så det. Jeg er godt klar over, at det virker desperat, og det synes jeg er megagriner, for det er det sidste, jeg er.
Artiklen fortsætter under billedet …

Ifølge AC Tarp havde hun aldrig afskrevet den anden bachelor, Kasper Skak.
– Min plan er – og det er klippet ud – at jeg egentlig gerne vil give Kasper en chance, forklarer hun.
– Jeg havde ikke så mange forventninger til ham og mig, men han gav alle en chance, så det måtte betyde, at han har et godt hjerte.
Hun beskriver selv sin jagt på Philip, som at hun “gav ham et vink med en vognstang”, men blev “viftet af pinden”.
– Det gik ikke lige efter planen med Philip. Men jeg vil gerne lægge vægt på, at det aldrig har været min intention, at Kasper skulle være plan B. Jeg ville gerne fortælle ham, at jeg ville udforske ham, for det ville jeg, inden Philip nåede at hive mig til side.
Artiklen fortsætter under billedet …

AC Tarp er dog enig i, at det er sent i programmet, hun beslutter at lære Kasper Skak at kende.
– Min interesse lå ikke 100 procent hos Kasper, så det var også lidt malplaceret for mig, må jeg indrømme.