Først røg Eva Harlou - så røg millionerne

Hitmageren Thomas Troelsen var for få år siden dansk musiks store orakel.
Den nu 41-årige sangskriver og producer lavede i 2014 den officielle VM-sang, som blandt andre Jennifer Lopez sang med på.
Men Thomas Troelsens levering af hits til nogle af verdens største popstjerner ophørte, da hans kone Eva Harlou i 2015 indledte et forhold til grevinde Alexandras mand Martin Jørgensen.
Troelsens fokus fra musikken forsvandt. Det samme gjorde indtægten på fem millioner kroner om året samt millionformuen. Pludselig skulle popmusikkens vidunderbarn forholde sig til praktiske ting som ny bolig, de to børn han har med Eva Halou og måske en ny kæreste.

En overgang flirtede Troelsen med sangerinden Aura Dione, som han også har hjulpet i musikstudiet.
Thomas Troelsen flyttede for fem år siden til solrige Portugal, men der er stadig mørke skyer over økonomien i hans firmaer Delta Lab ApS og Thomas Troelsen Publishing ApS.
Delta Lab havde i 2021 et underskud på 160.000 kr. og egenkapitalen er negativ: minus 839.000 kr.
Thomas Troelsen Publishing kom ud af 2021 med et underskud på 413.000 kr. efter skat. Her er selskabskapitalen også tabt: Egenkapitalen er på minus 1,5 mio. kr.
Om klaveret havde spillet bedre hos Thomas Troelsen, hvis Martin Jørgensen havde holdt nallerne fra Eva Harlou, er indtil videre et ubesvaret spørgsmål.