Nu sker det: Her er benzinprisen over 20 kroner

20,78 kroner for en liter oktan 100 benzin.
Det var mandag prisen, som OK tager, viser et tjek af benzinpriserne, som SE og HØR har lavet.
Og tager man en tur rundt til landets benzinstationer, vil literprisen generelt ligge meget tæt på de 20 kroner.
Det er et prisniveau, som danske bilejere de seneste uger har frygtet kunne blive konsekvensen af krigen i Ukraine.
Hos netop OK koster blyfri 95 mandag formdidag 19,49 kroner ifølge listeprisen på firmaets hjemmeside.

Hos Shell koster samme mængde og type benzin 19,59 kroner literen, mens firmaets særlige Shell V-Power koster 20,78 kroner pr. liter.
Altså samme høje pris som hos OK's oktan 100.
Q8 tager henholdvis 18,39 kroner og 19,38 kroner for sine to udgaver af oktan 95.
Hos Circle K forlanger man 18,39 kroner og 19,09 kroner for oktan 95.