Kendte2. juni 2022

Anders Matthesen vil ikke vurdere egen film: Det må du gøre

Komikeren har ikke noget behov for at udtale sig om Netflix-filmen ”Toscana”, som han har hovedrollen i
Anders Matthesen
 Foto: Gregers Overvad

Har han som regel mange bolde i luften og sommeren 2022 ser ikke ud til at være nogen undtagelse.

For mens at man lige nu kan opleve Anders Matthesen på scenen i hans nyeste stand up-show ”JOKES - fra en hvid, straight mand”, så kan man også opleve ham på Netflix.

Her er han aktuel i filmen ”Toscana”, hvor Matthesen spiller en indebrændt kok, der arver sin fars slot i Toscana.

Mens an(den)melderne ikke har været sønderlig begejstret for filmen, har den til gengæld været en stor succes på Netflix.

I sidste uge var den set intet mindre en 14,8 millioner timer og var desuden nummer et på listen over ikke engelsksprogede film på Netflix.

Men hvad synes hovedrolleindehaveren selv?

Det forsøgte en følger at blive klogere på torsdag aften, da komikeren gik live på sin Instagram-profil og svarede på spørgsmål fra sine følgere.

Et af spørgsmålene lød på, hvordan Anders Matthesen selv vil vurdere ”Toscana”, men det har han slet ikke behov for, sagde han.

– Jeg vurderer ikke mine egne ting, det må du gøre, Mikkel, svarede Matthesen roligt, men tilføjede, at han godt kunne lide at lave filmen, der primært er optaget i Italien.

– Det var sjovt at spille noget rigtig dramatisk. En stor udfordring og super spændende. Jeg vil elske at lave mere af sådan noget, sagde komikeren.

De mange bolde forbliver også i luften for Ander Matthesen, der ikke blot er på stand up-tour lige nu.

I sin live fortalte han nemlig, at han arbejder også på manuskribtet til ”Ternet Ninja 3” for tiden.

Derudover har han i 2022 også kastet sig over podcastuniverset, hvor han har lavet podcasten ”De hvide væg”.

Sponsoreret indhold