Forelsket Simon Kilov scoret på Instagram: Ny kæreste

Simon Kilov bor egentlig i Holbæk, men han er rigtig meget i København i øjeblikket. Her bor der nemlig en helt særlig person.
– Man kan godt sige, jeg pendler mellem Holbæk og Sydhavnen, siger 25-årige Simon Kilov til SE og HØR.
"Ex on the beach"-strandløven har nemlig fået en kæreste efter optagelserne af programmet, afslører han.
– Det er en hemmelig kæreste. Jeg vil gerne holde det privat, da det stadig er meget nyt, forklarer Simon Kilov, der officielt blev kærester med den mystiske kvinde 23. maj.
Artiklen fortsætter under billedet …

Muskelbundtet vil dog gerne fortælle, at der er tale om en kvinde, vi ikke kender og altså ikke en anden realitydeltager. Til gengæld kan man godt sige, at det alligevel var reality, der bragte dem sammen.
– Hun fulgte mig på Instagram. Så fulgte jeg hende tilbage og likede to af hendes billeder. Så likede hun to af mine billeder, og så skrev jeg til hende, griner Simon Kilov om det klassiske Instagram-flirteri, der altså er blevet til et forhold.