Katrine støvsugede hele hytten... troede hun da!
Katrine Anthoni Nielsen havde lidt ekstra tid i morges, og det skulle selvfølgelig udnyttes:
Den 28-årige kvinde fra Korsør besluttede at støvsuge hele hytten – 133 kvadratmeter fordelt på to etager.
Der var dog bare ét problem, afslører den uheldige ”rengøringskvinde”.
Artiklen fortsætter under billedet...
Katrine brugte sin morgen på at støvsuge. Det viste sig dog at være en dum idé. Foto: Privat
Hun havde udstyret ørerne med et par airpods og høj musik, og det var ganske enkelt en rigtig dum beslutning:
- Da jeg så er ved at være færdig, taber jeg den ene høretelefon og finder så ud af, støvsugeren slet ikke har været tændt i den halve time, jeg har gået rundt.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kære Katrine: Husk at tænde støvsugeren næste gang! Foto: Privat
- Nå jamen jeg prøver da bare lige igen…, lyder det lettere slukøret fra den uheldige kvinde, der altså brugte morgenen på at fejre krummerne rundt i hele hytten.
Slutteligt afslører Katrine, at hun (ganske forståeligt) ikke orkede at svinge støvsugeren én gang mere. Krummerne får lov at blive for en stund.
- JA jeg er måske liiiidt træt til morgen. Jeg er mor til to små børn…, fortæller hun videre.