Reality16. april 2022

Her er eksen, Jeppe Risager frygter allermest: Barndomskæresten

Selv om det er tredje gang, Jeppe Risager deltager i "Ex on the beach", er han stadig ikke vænnet helt til at møde sine ekskærester. Særligt én kan hyle ham helt ud af den.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Du har måske svært ved at forestille dig det, men Jeppe Risager kan godt blive godt og gammeldags jaloux.

Der skal dog en helt særlig ekskæreste til for at tænde for den knap i "Ex on the beach"-veteranen.

– Man ved aldrig, hvad der dukker op. Man er altid lidt nervøs hver gang, fortæller Jeppe Risager om scenerne på stranden, hvor en eks kommer op af vandet og ind i "Ex on the beach"-villaen.

Han er dog lettet over endnu engang at være sluppet for et gensyn med den ekskæreste, han frygter allermest at se.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/ex-on-the-beach-7_st_6246c0b988ec9.jpg
 Foto: Discovery Networks Danmark

"Ex on the beach"-veteranen Jeppe Risager er tilbage i programmet. Han er 23 år, så der er mange gode realityår i ham endnu. Foto: Discovery Networks Danmark

– Der kom ikke den, jeg havde regnet med. Min barndomskæreste, hun kom ikke, og det var meget heldigt. Er du vimmer, mand, siger Jeppe Risager, der fortæller, at det ville være frygteligt, hvis hun var trådt ind i programmet.

– Det havde været skrækkeligt, tror jeg. Jeg tror ikke, jeg kan håndtere at se andre kysse med hende.

Så det er jalousi?

– Ja, det tror jeg. Jeg tror, jeg ville få ondt i røven af at se på det.

Til Jeppe Risagers store lettelse er den unavngivne barndomskæreste ifølge ham heldigvis ikke typen, der gider deltage i realityprogrammer. Han fortæller, at hun er seriøs med sit liv og sin fremtid.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/20220401_gko4765.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Jeppe Risager til visningen af premiereafsnittet af "Ex on the beach" 7. Foto: Gregers Overvad

Men hun var altså hans første kærlighed, og derfor også den ekskæreste, han frygter mest at se, når han sidder der på stranden i "Ex on the beach" og venter på, at der dukker en ny deltager op ad vandet.

– Det svier altid. Det svier megameget. Men der kommer altså også noget ind, jeg ikke er helt tilfreds med, teaser han.

Sponsoreret indhold