Ups! Dua Lipa og Megan Thee Stallion i kjolekrise på Grammys-scenen
Da Grammy-uddelingen søndag nat løb af stablen i Las Vegas kunne den 26-årige sangerinde Dua Lip og rapperen Megan Thee Stallion, 27, finde sig selv stående på scenen ved siden af hinanden, da de skulle uddele prisen for ”Best new artist”.
En pris som de begge er den stolte indehaver af, efter Dua Lipa gik hjem med sejren i 2019, mens Megan Thee Stallion fik den sidste år.
Men i stedet for umiddelbar glæde over at være placeret foran mikrofonen for at nævne de 10 nye nominerede, så blev det ganske hurtigt ret akavet.
Hurtigt går det nemlig op for de sangerinder, at de er iklædt den eksakt samme Versace-kjole.
– Du har stjålet mit look!, lød det relativt hurtigt fra rapperen, mens Dua Lipa hurtigt vendte skylden mod designeren bag:
– Jeg fik at vide, at jeg havde eneretten – jeg er nødt til lige at tage en snak med Donatella.
Artiklen fortsætter under billedet

Dua Lipa og Megan Thee Stallion i den samme Versace-kjole på scenen til Grammys 2022. Foto: Rob Latour/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Det mindre ’skænderi’ fik dog hurtigt den 66-årige designer op ad stolen, da hun selv var til stede ved prisuddelingen.
På scenen ændrede hun hurtigt de to kvinders look ved at rive dele af deres overskydende stof af, så de i stedet stod med to knap så identiske outfits.
Artiklen fortsætter under videoen
Til trods for, hvordan det må have virket akavet for stjernerne, så var optrinnet alt andet end uforudset.
Artiklen fortsætter under billedet

Både Dua Lipa pg Megan Thee Stallion troppede op med andre looks på den røde løber, end da de senere på aftenen trådte frem på scenen. Foto: MEGA
Faktisk var øjeblikket en direkte genskabelse af det ikoniske øjeblik fra MTV VMA fra 1998, hvor Whitney Houston og Mariah Carey begge trådte ud på scenen iført den samme kjole.
Dengang formåede sangerinderne dog selv at fikse deres problem ved at nappe noget af kjolen, så de igen stod med to forskellige looks.
Se videoen fra 1998 herunder: