Vanessa scorer billige point i "Date mig i et døgn": Masserer Ulises i frækt lingeri
Mens begyndelsen af weekenden har budt på fest, farver og galskab i forbindelse med Reality Awards, er der et anderledes intimt arrangement på menuen i Danmarks nyeste datingprogram, "Date mig i et døgn".
Her scorer Vanessa det, hun selv kalder billige point, da hun overrasker Ulises med en massage udover det sædvanlige.
Da hun fjerner bindet fra hans øjne, står den nemlig på dæmpet, blåt lys, rosenblade, vin, stearinlys og Vanessa kun iført et sort sæt lingeri, der afslører parrets fælles passion for tatoveringer.
- Tag din T-shirt af, befaler hun, og så bliver det ellers rigtig varmt i "Date mig i et døgn"-sommerhuset.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Vanessa masserer Ulises i "Date mig i et døgn". Foto: Discovery Networks Danmark
Og meget tyder da også på, at Ulises er vild med Vanessas påfund. I hvert fald bliver hun takket med både kys og et kærligt klap i måsen, da Vanessa er færdig med at massere ham - men først får forsiden også lige en tur.
Se arrangementet i klippet her:
Du kan se "Date mig i et døgn" på Discovery+.