Nynne Larsen afslører: Er blevet single
Tilbage i januar kunne Nynne Larsen overfor SE og HØR fortælle, at hun er blevet udredt for adhd.
Nu afslører den tidligere "Divaer i junglen"-deltager, at hun døjer med angst.
Det skriver hun i et langt og ærligt opslag på Instagram, hvor hun desuden også skriver, at hun igen er blevet single.
Artiklen fortsætter under billedet …

Nynne Larsen danner ikke længere par med Elias. Foto: Dan Mariegaard
– Jeg har det ikke særlig godt for tiden, og derfor har jeg den sidste uges tid været usædvanligt stille. Sandheden er, at jeg døjer enormt meget med angst efter det forhold, som jeg heldigvis kom ud af i sommer, skriver Nynne Larsen med hentydning til hende og Robert Hansens tidligere forhold.
Hun uddyber, at hun lider af dødsangst, der blandt andet kan udløses af en bil, der overhaler hende, eller hvis hun sidder i en bus, der ryster.
– Når jeg skriver det her, så kan jeg godt høre, at det lyder skørt, og at det blot er tanker. Det ændrer dog ikke på, at det er sådan, som jeg har det, skriver Nynne Larsen.
SLut med Elias
På grund af sin angst har Nynne Larsen været nødsaget til at stoppe forholdet med Elias.
– Det er vigtigt at pointere for mig at Elias ALDRIG har gjort mig noget dårligt. Han har kun givet mig kærlighed, men sådan som jeg har det, så kan jeg ikke være den kæreste overfor ham, som jeg gerne vil være, skriver Nynne Larsen, der oplyser, at hun ikke har yderligere kommentarer til bruddet.
– Lige nu prøver jeg bare at passe mit arbejde og komme ud af sengen hver dag og holde mit liv i gang trods alt. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, det var nemt, slutter Nynne Larsen sit opslag.