Efterlysning: Har du set 16-årige Frederik?

Politiet beder folk ringe med oplysninger til 114, hvis man har set – eller har kendskab til – Frederik på 16 år, der sidst blev set på Club Retro i Bjergegade i Helsingør.
Det skriver politiet på Twitter. Og senere i en pressemeddelelse, hvor de oplyser, at de stadig leder efter den forsvundne Frederik. (link fjernet)
Ifølge politiet i Nordsjælland forlod Frederik Club Retro klokken 03.10 – altså natten til lørdag.
På kameraer i området, kan politiet se, at han er i kontakt med en mand og en kvinde, formentlig et ægtepar, som han følges med i retning af Axeltorv i godt et minut.
Herefter fortsætter Frederik alene.
Artiklen fortsætter under billederne...

Politiet har afspærret et område ved Helsingør Station, hvor de er til stede med biler. Her opholder lederen af eftersøgningen, skriver BT. (Foto: Presse-fotos.dk)

Politi er til stede ved stationen, mens de stadig beder alle potentielle vidner om at kontakte dem, hvis man kan hjælpe med at kortlægge Frederiks færden siden fredag nat.
(Foto: Presse-fotos.dk)
Kig i skure og udhuse
Også videooptagelser er derfor relevante i eftersøgningen, og derfor bruger Nordsjællands Politi lige nu energi på at kortlægge Frederiks færden på den måde.
Ifølge deres nyeste pressemeddelelse, gennemser de lige nu videoovervågning, ligeosm de stadig efterlyser vidner.
Politiet beder søndag formiddag desuden folk om at kigge i trappeopgange, carporte, udhuse, skure, kælderskakter, buskads og alle andre steder, hvor man kan søge ly og kontakte dem, hvis man finder Frederik.
Der er ingen grund til at tro, at Frederik har været udsat for en forbrydelse i forbindelse med hans forsvinding efter han forlod Club Retro, fortæller politiet.
Han beskrives som 170-180 cm høj, spinkel af bygning, mellemlangt lyst hår med midterskilning.
Frederik er iført lyseblå stribet hørskjorte, lange mørke bukser og sort Moncler-vest.