Reality13. marts 2022

Chok-afsløring: Derfor er Ida så streng mod Alexander i "Date mig i et døgn"

- Jeg synes, vi er kærester nu, siger Alexander Möllbach til paradisoen Ida McKenna Christiansen i "Date mig i et døgn". Og det på trods af hendes spydige kommentarer. Nu afslører hun den overraskende grund til, at hun virker så afvisende.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/date-mig-i-et-doegn-_622b386e04587_ida_alexander.png
 Foto: Discovery Networks Danmark

Alexander har ingen humor. Han er også virkelig irriterende at sove med.

Det er nogle af de ting, Ida Christiansen fortæller i det nye realityprogram "Date mig i et døgn", hvor hun og Alexander Möllbach mødes på blind date og flytter sammen i et sommerhus fyldt med kameraer.

Det er fra begyndelse tydeligt, at Ida McKenna Christiansen, som vi kender fra "Paradise Hotel", er den mere ekstroverte type, mens Alexander Möllbach virker lidt genert - måske fordi han med det samme opdager, at hans blinddate, Ida, er prototypen på hans drømmekvinde: Hun har kort, krøllet hår.

Men er det mon derfor, han vælger at fortsætte daten, selv om det for seerne ser ud til, at Ida er en del efter ham?

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/date-mig-i-et-doegn-_622b383a904ae.jpg
 Foto: Discovery Networks Danmark

Ida sætter mange ord på, hvorfor hun ikke kan lide Alexander. Alligevel fortsætter hun daten. Og det gør han også. Foto: Discovery Networks Danmark

Til SE og HØR forklarer paradisoen, hvorfor hun driller Alexander Möllbach så meget i programmet - og det er der en overraskende grund til:

- Jeg havde en fyr derhjemme, som var blevet rigtig glad for mig. Jeg havde prøvet at afslutte det flere gange, men hver gang blev han ked af det og bad mig om at vente, til jeg fandt en anden, forklarer Ida om den penible situation.

- Jeg var ved at melde afbud til programmet dagen før. Men da vi så snakkede om det derhjemme, og jeg prøvede at afslutte, ville han gerne have mig af sted og sagde, at det var fint nok. Han ville bare blive ked af, at skulle se på tv, at jeg lavede noget med nogle andre, og det lovede jeg ham, at jeg ikke ville. Derfor holdt jeg så meget afstand til Alexander på min lidt bizarre måde.

Paradisoen har svært ved at sige nej, og derfor er det en strategi for hende at være afvisende over for interesserede mænd, som hun forsøger at jage væk.

- Jeg er sådan mod Alexander i programmet, fordi jeg er bange for at jeg får sagt noget, der gør andre kede af det. Hvis fyre lægger an på mig, så kan jeg godt blive spydig i mine kommentarer for at holde dem på afstand, uddyber Ida McKenna Christiansen.

- Men det kunne Alexander så åbenbart godt lide.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/date-mig-i-et-doegn-_622b3852da265.jpg
 Foto: Discovery Networks Danmark

Alexander og Ida i "Date mig i et døgn". Parret valgte at forlænge daten med to døgn. Foto: Discovery Networks Danmark

Ida McKenna har modtaget mange beskeder fra seere, der synes, hun taler grimt til Alexander.

- De skriver, jeg er nederen. Men der er jo faktisk en grund til, at jeg gjorde, som jeg gjorde. Det er minmåde at holde fyre på afstand på, fordi jeg er dårlig til at sætte foden ned og sige: "Det her er jeg ikke interesseret i".

Ida følte ikke, at hun kunne være bekendt over for produktionen og programmet at tale om, at hun gik og tænkte på fyren derhjemmes følelser, men hun afslørede det så hurtigt som muligt for Alexander.

- Det er det første, jeg siger efter programmet. Inden vi overhovedet når ud i bilen og lukker døren, fortæller jeg Alexander om fyren, der blev ked af det, siger realitydeltageren.

- Han sagde straks, at han var virkelig glad for, at jeg sagde det.

Følg med på SH.dk, hvor vi i næste uge har et eksklusivt tv-talkshow med "Date mig i et døgn"-deltagerne.

Sponsoreret indhold