Reality9. marts 2022

Hentet af ambulance: Philine Roepstorff lider af voldsomme smerter

Den 29-årige model havde helt glemt sine tidligere smerter. Smerter, som nu er kommet tilbage, og som før i tiden medførte, at hun besvimede
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mange kvinder kender følelsen af menstruationssmerter. Og det gør model Philine Roepstorff i den grad også.

I det nyeste afsnit af “Bendtner & Philine”, hvor Philine og ekskæresten, 34-årige Nicklas Bendtner, selvsagt har hovedrollerne, fortæller modellen og influenceren således, hvordan hun før i tiden besvimede af smerte, når hun havde menstruation.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/philine_og_bendtner.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Foto: Thomas Laursen

Og en enkelt gang kunne det være gået grueligt galt:

– Den ene gang havde jeg lige kørt på motorvejen og besvimede, da jeg kom ud af bilen, og slog hovedet i asfalten og blev hentet med ambulance, forklarer den garvede model og tilføjer, at hun også tidligere blandt andet er besvimet i et lyskryds og på en café.

Philine Roepstorff har ellers i årevis været foruden de voldsomme smerter:

– Jeg fik jo spiral i sin tid, fordi jeg besvimede hver gang, jeg havde min menstruation – og jeg har jo fået den ud for to dage siden, forklarer modellen, der i det nyeste afsnit af realityhittet har det virkeligt skidt.

– Det havde jeg fuldstændig glemt, at det var derfor, jeg fik spiral.

Philine fortæller videre, at hun er blevet undersøgt for blandt andet sukkersyge. Men alle prøver viser, at hun er sund og rask.

Se klippet, hvor Philine Roepstorff blandt andet fortæller smerterne, der tidligere var så voldsomme, at hun dejsede om.

Du kan se det nyeste afsnit af “Bendtner & Philine” på Discovery+ allerede nu.

Sponsoreret indhold