Nyheder1. marts 2022

Politolog: Vladimir Putin har flyttet familien til atomsikret undergrundsby i Sibirien

Præsidenten har altid holdt sine familierelationer hemmelige for offentligheden

I de seneste dage har Vladimir Putins familie opholdt sig i en atomsikret undergrundsby i Sibirien.

Det mener i hvert fald den russiske politolog og tidligere professor i Moskva Valery Solovey, der påstår at have insiderviden fra Kreml.

– I weekenden blev præsident Putins familie evakueret til en specialdesignet bunker, der er lavet i tilfælde af atomkrig, fortæller Solovey i en video.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/20160331-144514-2-1920x1369we.jpg
 Foto: Itar-Tass/Reuters/Ritzau Scanpix

Vladimir Putin er efter sigende i et forhold med den 38-årige gymnast Alina Kabaeva.
Foto: Itar-Tass/Reuters/Ritzau Scanpix

Han fortæller yderligere, at bunkeren er placeret i bjergene i Altaj-republikken i det vestlige Sibirien.

– I virkeligheden er det slet ikke en bunker, men en hel undergrundsby, der er udstyret med den nyeste videnskab og teknologi, siger Solovey.

Ifølge Daily Mail har flere øjenvidner har angiveligt lagt mærke til, at der er flere ventilationshuller i jorden i området.

Desuden er der en højspændingsledning, der er forbundet til en topmoderne 110 kilovolt transformerstation, der er kraftig nok til at generere elektricitet til en hel landsby.

Artiklen fortsætter under billedet …

Familien hemmeligholdt

Præsident Putin har altid været ekstremt lukket om sit privatliv.

Derfor er ikke nogen, der med sikkerhed ved, hvem hans familie er.

– Jeg har et privatliv, som jeg ikke tillader indblanding i. Det skal respekteres, har Putin tidligere udtalt.

Der er dog tidligere spekuleret i, at præsidenten er i et forhold med den tidligere OL-guldvinder i rytmisk gymnastik, 38-årige Alina Kabaeva.

Desuden skulle Putin have to døtre på henholdsvis 36 og 35 år, der arbejder som henholdsvis genetiker og matematiker.

Derudover har han angiveligt også en 18-årige datter, Luiza Rozova, fra sit tidligere forhold med forretningskvinden Svetlana Krivonogikh.

Valery Solovey præciserer ikke i videoen, hvem af Putins familiemedlemmer, der er i bunkeren.

Sponsoreret indhold